Sorg

Sorg – den hjemløse kærlighed

Sorg kan føles som en adresseløs kærlighed, der mangler et sted at gå hen. Den samler sig som tårer i øjnene, en klump i halsen og et tomrum i brystet. Den flytter ind i kroppen, i åndedrættet, i hjertet, som en stille tunghed, en træthed, et savn, der kan være svær at sætte ord på.

Sorg opstår, når vi mister noget eller nogen, der betyder noget for os – en elsket person eller et forhold. Men det kan også være sorg forbundet med et mistet arbejde, en drøm eller et stykke af den identitet, vi kendte. Det er ikke usædvanlig at mærke sorg og tomhed, og en “hvem er jeg nu” følelse i forbindelse med et terapeutisk forløb.

Det er vigtigt at huske, at sorg kommer i mange former, og er helt naturlig. Sorg er ikke en sygdom, men den kan føles altopslugende – både psykisk og fysisk. Sorg tager tid. Der findes ingen “rigtig” måde at sørge på, og ingen tidsramme, der passer til alle. Hos mig finder du en tryg væren, hvor du ikke behøver at forklare eller skynde dig videre. Du kan komme, præcis som du er – med tårer, stilhed, vrede eller længsel. Her er plads til hele dig.

Trøstende hænder - Grundårsagsterapi med Miriam - Kroppen husker

Sorgens faser

Sorg er kroppens, sindets og sjælens reaktion på tab. Den er ikke et tegn på svaghed, men på kærlighed. Den kan vise sig som tårer, savn og tristhed, men også som vrede, følelsesløshed, uro eller en følelse af meningsløshed. Når vi sørger, forsøger vi at forstå det, der er sket, at finde mening i et liv, der pludseligt føles forandret. Psykologen Elisabeth Kübler-Ross beskrev fem faser i sorgprocessen, som stadig bruges som en ramme i dag:

  • Benægtelse – “Det kan ikke være rigtigt.”
  • Vrede – mod sig selv, andre eller livet.
  • Forhandling – “Hvis bare jeg havde…”
  • Nedtrykthed – sorgens tyngde, tomhed, savn.
  • Accept – en stille erkendelse af det, der er sket.

Det er dog vigtigt at forstå, at sorg ikke er en lineær proces. Vi kan hoppe frem og tilbage mellem faserne og opleve dem i forskellige styrker. I kropsterapien ser jeg sorg som en bevægelse mellem sammentrækning og åbning. Kroppen lukker sig for at beskytte sig – og langsomt, når den er klar til det og føler tryghed, åbner den igen.

.

Sorg i kroppen – hvordan påvirker sorg os, psykisk og fysisk?

Kroppen bærer vores historier. Den husker tab, chok og uforløste følelser – også når vi tror at vi er kommet videre. Sorg er ikke kun en følelse – den lever også i kroppen. Forskning viser, at sorg kan påvirke immun systemet, søvnrytmen, fordøjelsen og hjerterytmen.

Sorg kan vise sig som :

  • Tunghed i brystet, “knude i maven” eller hjertebanken
  • Hovedpine og muskelspændinger
  • Førdøjelses problem
  • Træthed eller søvnløshed
  • Uro, rastløshed eller manglende energi
  • Manglende koncentration og hukommelse

Psykisk kan sorgen give følelser af ensomhed, meningsløshed og svigtende motivation og  livsglæde. Som om energien forsvinder ud af kroppen. Det er helt naturligt. Kroppen bruger alle kræfter på at forstå det, den har mistet.

Sorg hos børn, teenagere og voksne

Sorg ser forskellig ud alt efter alder og livssituation. Børn kan have svært ved at forstå døden og reagerer ofte gennem leg, tavshed eller kropslige symptomer som ondt i maven eller hovedet. De har brug for tryghed, rutiner og åbenhed da de selv om de ikke forstår det hele, mærker forandringen og ser de voksnes sorg. 

Teenagere kan svinge mellem at virke “voksne” og samtidig reagere meget følelsesmæssigt. De kan isolere sig, få koncentrationsbesvær eller handle impulsivt. De kan blive vrede og udadreagerende.

Voksne oplever ofte sorg både følelsesmæssigt og kropsligt. Det kan vise sig som depression, stresssymptomer, angst, men også som en dyb længsel og savn. Sorgen kan vække gamle sår, relationelle temaer eller følelsen af athave mistet sig selv

 

Hvor sætter sig sorgen i kroppen? 

Kroppen husker sorgen, også når vi prøver at skubbe den væk. Ved at arbejde med kroppen kan vi skabe plads til at mærke og langsomt give slip.

  • I brystet: som trykken, hjertebanken eller åndenød
  • I maven: knuder, kvalme, fordøjelsesproblemer
  • I nakke og skuldre: spændinger og tyngde
  • I åndedrættet: flad, overfladisk vejrtrækning
  • I nervesystemet: uro, overfølsomhed, indre “alarmberedskab”

Hvem er jeg nu?

Nogle gange sørger vi ikke over en anden person, men over den, vi plejede at være. Det sker, når vi gennemgår forandringer, i terapi, i livet, i kærligheden – og begynder at slippe gamle roller, overlevelses strategier og selvbilleder. Pludselig passer ikke den gamle version af os længere. Men vi kender heller ikke den nye endnu.

Mange mennesker oplever en stille sorg, når de begynder at ændre sig indefra. Når gamle mønstre opløses, relationer forandres, og den måde, vi plejede at forstå os selv på, ikke længere passer. Som at være mellem to verdner, uden retning, og fremmed i sit eget liv. De  savner den de var, men i virkeligheden savner de noget der er kendt.

Denne identitetssøgen kan ske efter traumer, skilsmisse, sygdom, stress, terapi eller åndelig vækkelse – enhver livskrise, der river os ud af det kendte. Denne type sorg er en naturlig del af heling. Kroppen giver slip på det, der engang beskyttede dig. Og det kan føles som et tab, før det føles som frihed.

Når det gamle jeg ikke længere føles sandt

Vi er alle formet af vores historie. Roller, forventninger og tilpasninger har ofte beskyttet os – men når vi begynder at hele, slipper vi også de dele, der engang holdt os trygge.

Det kan føles som at miste et hjem, selvom det var et hjem, der begrænsede os. Men i virkeligheden er denne fase ligesom jorden, der hviler, før nye frø spirer. Det er her som din krop integrerer forandringen og dit nervesystem finder ny balance.

 

At arbejde med identitetstab i praksis

I mit arbejde med kropsterapi og hypnoterapi  skaber jeg et trygt rum, hvor du kan møde både sorgen og stilheden efter forandring. Gennem blid berøring, åndedræt og nærvær hjælper jeg kroppen til at finde ro, så sjælen kan begynde at bygge sig selv op på ny – fra et mere sandt sted.

Heling handler ikke kun om at give slip. Det handler også om at blive til igen – langsomt, ærligt og med kroppen som kompas.

 

Et stille sted at lande

Hvis du mærker en sorg uden navn, en tomhed eller et savn efter dig selv, er det måske fordi du er midt i en forvandling.

Det er ikke et tegn på svaghed, men på vækst. Du behøver ikke udfylde tomheden – du skal bare turde være i den et øjeblik.

Det vil jeg gerne hjælpe dig med.

Jeg er multicertificeret hypnoterapeut og kropsbehandler og mine metoder og teknikker omfavner bredt i forløbet.

Traumafokuseret samtaleterapi

Vi taler om dine traumer og arbejder på at forstå, hvordan de påvirker dine følelser og tanker. Jeg hjælper dig med at finde nye måder at håndtere disse på, så du kan komme videre.

Kropsterapi

Denne teknik hjælper dig med at lindre fysisk gemt traume ved at skabe en sundere forbindelse mellem krop og sind. Ved at arbejde med spændinger, som kan være forbundet med traumatiske oplevelser, opnår du en dybere afspænding og kropsbevidsthed.

Holosomatisk krop- og traumaterapi

Denne tilgang fokuserer på at forløse traumet, der sidder i kroppen, så både krop og sind kan heles. Det er særlig effektivt for kroniske smerter, angst og PTSD.

Breathwork og mindfulness

Jeg bruger vejrtrækningsteknikker og mindfulness til at hjælpe dig med at reducere stress og øge din kropsbevidsthed. Det skaber balance i nervesystemet og hjælper dig med at forblive til stede i nuet.

Hypnoterapi og NLP

ed hjælp af hypnoterapi og NLP udforsker vi, hvordan dine tanker og adfærdsmønstre påvirker din oplevelse af verden. Vi arbejder på at omstrukturere negative overbevisninger, så du kan opnå de forandringer, du ønsker.

Narrativ terapi

Narrativ terapi hjælper dig med at omstrukturere din personlige fortælling om dig selv eller traumatiske begivenheder, du har oplevet. Sammen arbejder vi på at identificere og udfordre negative selvopfattelser, der kan være opstået som følge af traumer. Dette kan ændre den måde, du ser dig selv og din livshistorie på, og hjælpe dig med at genopdage dine ressourcer og styrker.

Neutralisering af negative overbevisninger

Gennem hypnose og grundårsagsterapi arbejder vi på at neutralisere negative overbevisninger ved at udfordre dem bevidst og målrettet. Jeg guider dig i at genkende og modificere automatiske negative tanker, så du gradvist skifter mental indstilling og opbygger et sundere selvværd.

 

Hypnoterapi og NLP

ed hjælp af hypnoterapi og NLP udforsker vi, hvordan dine tanker og adfærdsmønstre påvirker din oplevelse af verden. Vi arbejder på at omstrukturere negative overbevisninger, så du kan opnå de forandringer, du ønsker.

Narrativ terapi

Narrativ terapi hjælper dig med at omstrukturere din personlige fortælling om dig selv eller traumatiske begivenheder, du har oplevet. Sammen arbejder vi på at identificere og udfordre negative selvopfattelser, der kan være opstået som følge af traumer. Dette kan ændre den måde, du ser dig selv og din livshistorie på, og hjælpe dig med at genopdage dine ressourcer og styrker.

“Sorg er som havet – den kommer i bølger, ebber ud og vender tilbage. Nogle dage er vandet stille, andre gange overvældende. Alt, vi kan gøre, er at lære at flyde med”

"Hos Miriam følte jeg et trygt og rart rum."

” Jeg har længe kendt og været kunde hos Miriam i hendes klinik hvor hun giver fremragende massage så da jeg hørte at hun havde uddannet sig inden for hypnoterapi blev jeg nysgerrig og ville gerne prøve det.

På det tidspunkt var jeg ikke et særlig godt sted i mit liv, jeg var sygemeldt med stress, havde konflikter med familien og var generelt ikke i den bedste shape. Jeg gik lidt ind til det med en tanke om at jeg gerne ville have styr på nogen af de konflikter/traumer jeg havde i kroppen men var ret åben og havde egentlig ikke store forhåbninger.

Hos Miriam følte jeg et trygt og rart rum.

Hun fik med sin rolige og behagelige stemme guidet mig igennem nogle processer og fik en ret stor erkendelse undervejs. Jeg gik i hvert fald derfra med en klarhed omkring noget essentielt om mig selv, som jeg idag kan se har haft en betydning for hvordan jeg har ageret i verden siden mit besøg.

 

Det er sjovt for det virkede ikke som en big deal da jeg gik derfra, men kan som sagt se det alligevel har gjort en kæmpe impact på hvordan jeg ser mig selv idag. Det er ikke sidste gang jeg skal på besøg hos Miriam, hun har min varmeste anbefaling ❤️”

Sofie – 1 session

Din Krop Husker c/o MiJo Lodge

Strandboulevarden 158
2100 København Ø
Tlf.: 22 51 20 12
E-mail: miriamhljohansson@gmail.com