Familie dynamikker

barndommens mønstre præger dig

Familien er det sted, hvor vi lærer at være mennesker. Her formes vores mønstre, roller og relationer – både de sunde og de svære. 

Når vi vokser op i en familie dynamik med trauma, mønstre og ubalance, kan det sætte spor i krop og sind langt ind i voksenlivet.

Hos Din Krop Husker arbejder jeg med at forstå og forløse de familie dynamikker, der stadig præger dig i dag – også når du måske ikke er bevidst om dem.

Familiedynamikker og det indre barn

Hvad betyder familie dynamikker?

Familiedynamikker handler om de usynlige mønstre, roller og forventninger, der udspiller sig mellem forældre, børn og søskende. Måske har du oplevet at være den ansvarlige “voksen” som barn (parentificering). Eller den stille, tilbagetrukne, der ikke måtte fylde. Den, der altid skulle præstere eller være perfekt. Mægleren eller klovnen, der skabte ro,  balance og god stemning.

Disse roller kan føles naturlige – men de kan også spænde ben for dig som voksen, når de styrer dine relationer, dit selvværd og din krop.

Kroppen husker alt det, du har oplevet – også det, du måske har glemt med hovedet. Utryghed, konflikter, silent treatment eller manglende omsorg kan sætte sig som spændinger, smerter, stress eller følelsen af aldrig helt at høre til.

Typiske tegn på usunde familiedynamikker kan være:

•  Kronisk stress eller uro i kroppen

•  Vanskeligheder med grænser og relationer

•  Følelse af skyld, skam eller utilstrækkelighed

•  Gentagelse af de samme mønstre i parforhold og venskaber

Uden skyld, men med forståelse

Når vi arbejder med familiedynamikker, handler det ikke om at pege fingre eller lægge skyld på dine forældre. De gjorde det bedste, de kunne, med de ressourcer og den historie, de selv bar på.

Dine forældre er også børn af deres forældre – formet af deres egen opvækst, tidens normer og de traumer, der blev båret videre gennem generationerne. Dette kaldes generationstraumer. Det betyder, at ubearbejdede følelser, kriser og overlevelsesstrategier kan gentage sig fra slægt til slægt – ofte uden at nogen er bevidste om det.

Ved at forstå disse mønstre kan du begynde at se, at det ikke er dig, der er “forkert”. Du er en del af en større historie. Og samtidig har du muligheden for at bryde mønstrene, så de ikke fortsætter videre i dit liv – eller til dine egne børn og relationer.

I terapien arbejder vi derfor både med respekt for din families baggrund og med fokus på din frihed til at skabe nye, sunde spor.

Fra mønster til frihed

I kropsterapi og traumebehandling arbejder vi både med kroppen og nervesystemet for at løsne de gamle bindinger. Når kroppen får plads til at slippe, kan du begynde at mærke dig selv på nye måder – fri af de roller og historier, du engang måtte påtage dig.

Her handler det om at skabe bevidsthed, forståelse og frihed i dit eget liv.

Fra mønster til frihed

Din vej videre

Uanset om du kæmper med barndomssår, relationelle udfordringer eller bare mærker, at gamle mønstre holder dig fast, kan det være en lettelse at få hjælp til at se dem – og slippe dem.

Hos Din Krop Husker møder jeg dig med tryghed, nærvær og respekt. Sammen arbejder vi på at skabe nye erfaringer i kroppen, så du kan stå stærkere i dig selv og i dine relationer.

Book en session i dag og begynd rejsen mod frihed fra gamle familie dynamikker.

“We repeat what we don´t repair”


"Hos Miriam følte jeg et trygt og rart rum."

” Jeg har længe kendt og været kunde hos Miriam i hendes klinik hvor hun giver fremragende massage så da jeg hørte at hun havde uddannet sig inden for hypnoterapi blev jeg nysgerrig og ville gerne prøve det.

På det tidspunkt var jeg ikke et særlig godt sted i mit liv, jeg var sygemeldt med stress, havde konflikter med familien og var generelt ikke i den bedste shape. Jeg gik lidt ind til det med en tanke om at jeg gerne ville have styr på nogen af de konflikter/traumer jeg havde i kroppen men var ret åben og havde egentlig ikke store forhåbninger.

Hos Miriam følte jeg et trygt og rart rum.

Hun fik med sin rolige og behagelige stemme guidet mig igennem nogle processer og fik en ret stor erkendelse undervejs. Jeg gik i hvert fald derfra med en klarhed omkring noget essentielt om mig selv, som jeg idag kan se har haft en betydning for hvordan jeg har ageret i verden siden mit besøg.

 

Det er sjovt for det virkede ikke som en big deal da jeg gik derfra, men kan som sagt se det alligevel har gjort en kæmpe impact på hvordan jeg ser mig selv idag. Det er ikke sidste gang jeg skal på besøg hos Miriam, hun har min varmeste anbefaling ❤️”

Sofie – 1 session

Din Krop Husker c/o MiJo Lodge

Strandboulevarden 158
2100 København Ø
Tlf.: 22 51 20 12
E-mail: miriamhljohansson@gmail.com