Hvem henvender terapi sig til?
Terapi henvender sig til dig, der har svært ved at udtrykke følelser, overpræsterer, pleaser, eller trækker dig fra relationer. Det er også for dig, der kæmper med uro, stress eller lavt selvværd, eller som har oplevet omsorgssvigt i barndommen og længes efter indre ro og sunde relationer.
Har du oplevet traumatiske begivenheder som vold, overgreb, ulykker, tab eller andre svære oplevelser? Hypnoterapi, kropsterapi og traumeterapi kan hjælpe dig med at bearbejde og hele de spor, livet har sat i dig. Terapi er for alle, der ønsker at forstå årsagerne til deres udfordringer – og ikke kun symptomerne.
Alle nedenstående terapiformer hjælper med at bearbejde stress, traumer, smerter og blokeringer, bare på forskellige måder. Et forløb kan være en kombination af flere terapimetoder. Vi finder sammen frem til hvad der bedst vil møde dine behov.
Hypnoterapi
– Terapi under hypnose
Er du klar til at slippe gamle mønstre og skabe varige forandringer i dit liv? Hypnoterapi er en dybdegående effektiv metode, der giver dig adgang til de dybeste lag af din underbevidsthed. Når vi bypasser det bevidste sind og vores tanker, får vi adgang til minder, følelser, og vaner som ligger udenfor din daglige opmærksomhed, og som ofte holder dig fast i gamle mønstre. Dit ubevidste sind er ekstremt kraftfuldt og modtager og bearbejder langt flere informationer, end dit bevidste sind kan håndtere ad gangen.
I hypnoterapi hjælper jeg dig med at forløse gamle traumer, negative mønstre og frygt, så du kan skabe positive forandringer og finde mere ro og frihed i livet. Hypnose er en tryg og afslappende tilstand, hvor du er fuldt bevidst og i kontrol hele vejen igennem, mens vi sammen omprogrammerer uhensigtsmæssige mønstre.
Hvordan foregår hypnoterapi?
Taleterapi og NLP under hypnose arbejder med din underbevidsthed, hvor gamle mønster og følelser gemmer sig. Dybdegående tryg, guidet arbejde hvor vi omprogrammerer negative overbevisninger, kontrolbehov, frygt, angst og afhængigheder – og skaber varige forandringer
• Angst og fobier
• Vold og grænseoverskridende adfærd
• Lavt selvværd
• Søvnproblemer
• Afhængigheder
• Stress og overvældelse
• Præstation & perfektionisme
• Sorg og følelsesmæssig kontrol
Kropsterapi & massage
– Helhedsterapi for din krop og sind
Kropsterapi er en dybdegående og helhedsorienteret behandlingsform, hvor vi arbejder med kroppet og sindet. Når vi kombinerer kropsarbejde med bevidst nærvær hjælper vi med at forløse spændinger, smerter og traumer, som kroppen har lagret gennem livet.
Langvarige spændinger og smerter i kroppen påvirker ofte vores mentale velvære – og omvendt kan psykiske traumer sætte sig som fysiske smerter. Kropsterapi hjælper dig med at skabe balance ved at aktivere nervsystemet og frigøre blokeringer, så du kan få mere energi, glæde og ro.
Hvordan fungerer kropsterapi?
I denne terapi arbejder vi direkte med din krop. Der tales mindre end i hypnoterapi, i stedet får kroppen lov at tale og tag plads. Kropsterapi er en kombination af dybdegående og afspændende massage, åndedrætsteknikker, udspændinger og bevidst kropsarbejde, som hjælper med at behandle både fysiske smerter og psykiske udfordringer. Vi arbejder med at forløse de spændinger og blokeringer, som kroppen har lagret, hvilket virker smerte- og stressreducerende og giver balance i både fysisk og mentalt.
Kropsterapi kan hjælpe dig med en lang række udfordringer, herunder:
• Ryg-, nakke- og lændesmerter
• Skulder-, albue- og håndledssmerter (tennisalbue, golfalbue, musearm)
• Knæ-, ankel- og hoftesmerter
• Spændingshovedpine, kæbespændinger og migræne
• Fordøjelsesproblemer
• Piskesmæld og hjernerystelse
• Sportsskader
• Komplikationer under og efter graviditet
Psykiske tilstande forbundet med stress og traumer:
• Angst og depression
• PTSD og traumer
• Søvnløshed, stress og udbrændthed
• Uro og rastløshed
• Chok og efterreaktioner på traumatiske oplevelser
Når du booker et forløb i kropsterapi, bliver du mødt med omsorg og nærvær, hvor jeg tilpasser behandlingen efter dine behov. Jeg arbejder både med de fysiske symptomer men også de følelsesmæssige årsager bagved. Kropsterapi er en helhedsorienteret rejse mod balance, hvor både krop og sind får den opmærksomhed og pleje, de har brug for.
Holosomatisk kropsterapi
- En dyb traumeinformeret tilgang
Holosomatisk kropsterapi er meget mere end blot traditionel kropsbehandling. Det er en dybdegående terapeutisk metode, der kombinerer kropsarbejde og somatiske teknikker for at hjælpe dig med at slippe følelser og traumer der sat sig i kroppen. Ved at integrere den nyeste viden indenfor neurovidenskab, psykologi, åndedrætsterapi, bevægelsesterapi og energiterapi, skaber vi en helhedsorienteret behandling, der hjælper dig at skabe forbindelse mellem krop og sind, og forstå og mærke forbindelen mellem sygdomme, traumer og blokeringer.
Holosomatisk kropsterapi integrerer hele kroppen, sindet og åndedrættet. Vi arbejder med body mapping, bevægelse, åndedrætsterapi og energi, og denne helhedsorienterede metode vil give dig redskaber, du til at skabe kraftfulde forandringer i dit liv, uanset hvilke personlige udfordringer du står overfor.
Hvad kan du forvente af holosomatisk kropsterapi?
• At spotte og forløse traumer og bearbejde tidligere oplevelser der har sat sig som fysiske eller psykiske spændinger.
• At reducere stress og genoprette ro i kroppen og sindet.
• At forbedre din kropsbevidsthed og din selvværd, og skabe bedre kontakt mellem krop og sind.
• At bryde ud af energetiske og fysiske blokeringer, som kan skabe ubalance, smerter og ubehag i kroppen. Re programmerer nye mønstre og udvider din komfort zone
Holosomatisk kropsterapi
…kombinerer de nyeste forskningsresultater inden for traumeheling, herunder Polyvagal Teori for stressrespons og somatic experiencing for at bearbejde traumer. Desuden inddrager vi teknikker som:
Åndedrætsterapi
Hjælper med at regulere kroppens fysiologiske tilstand og fremme følelsesmæssig frigørelse.e.
Energiterapi
Arbejder med kroppens energiflow, inspireret af chakrasystemet, taoistiske praksisser og traditionel kinesisk medicin.
Kropskortlægning
Hjælper med at identificere og frigøre følelsesmæssige og fysiske spændinger gennem stemmebrug og lydhealing.
Bevægelsesterapi
Understøtter følelsesmæssig udtryk og frigørelse af fysisk spænding ved at fremme en holistisk forbindelse mellem krop, sind og ånd.
Personlig somatisk massage
En dybdegående kropsmassage, skræddersyet til at frigøre spændinger og genoprette balance.
Hvordan foregår en session?
Vi starter med en kort samtale, hvor du sætter ord på det du kommer med. Herfra guides du nænsomt ned i kroppen gennem ovenstående teknikker. Behandlingen kan være dyb, forløsende, blid eller stille – alt efter hvad netop din krop kalder på. Der er plads til både tårer, stilhed, indsigter og afspænding.
Er du klar til at mærke dig selv igen?
Du behøver ikke at vide præcis “hvad der er galt” for at booke en tid. Det er nok, at du mærker, at noget i dig længes efter forandring, støtte, ro eller fordybelse. Jeg skaber et trygt rum, hvor du kan komme som du er – uden krav og facader.
Når du booker et forløb hos mig, kan du forvente en personlig og tilpasset session, der fokuserer på din krops unikke behov og som hjælper dig med at løsne op for fysiske og følelsesmæssige blokeringer. Jeg guider dig til at skabe mere balance, frihed og flow i kroppen, sindet og sjælen.
Book din tid i dag og tag det første skridt mod at genfinde din egen kraft og indre ro.
"Jeg har lært at ikke tage mig så nært for hvad andre tænker om mig."
“Jeg har lige fra jeg var barn følt mig i vejen, og skulle kæmpe for kærlighed og omsorg.
Har igennem flere år gået til massage for at få omsorg og berøring som lindrede noget af den smerte, sorg og vrede der var i mig.
Hørte om hypnoterapi i december 2023 i forbindelse med en massage, og ville tænke over det. Januar 2024 prøvede jeg første gang – meget rolige omgivelser, og det var lige som en samtale. Men på et tidspunkt var det som om min mor var i lokalet og jeg hostede så voldsomt. Og bagefter var jeg rolig, lettet og fri.
Jeg har været i hypnoterapi nogle gange, hvor jeg egentlig troede at jeg havde det godt inden, men når jeg kom i en form for trance så fortalte jeg om min sorg fra barndommen, og herefter følte jeg mig glad og lettet, og at alt ikke var min skyld.
Jeg ønskede at få knuden væk i maven. Min skyld og skam. At være forkert, og ikke god nok til at elske.
Jeg ville elske mig selv ♥️
Er så taknemmelig for at have fået denne mulighed for at være mig. Jeg har lært at ikke tage mig så nært for hvad andre tænker om mig og lært at jeg skal væk fra mennesker der ikke er gode for mig.
Jeg føler mig gladere, lettere og mere kærlig. Og jeg har lært at det ikke er mig der skal ordne det hele og have ansvar for hvad andre siger og gør.
Jeg vil helt klart bruge hypnoterapi når det er noget der fylder i mig.
Jeg er så taknemmelig for mødet med dig og hvad du hjulpet med. ♥️”
Pia – 4 sessioner
Din Krop Husker c/o MiJo Lodge
Strandboulevarden 158
2100 København Ø
Tlf.: 22 51 20 12
E-mail: miriamhljohansson@gmail.com
